Her kan du læse om nogle af de terapiformer, der har haft central indflydelse på min tilgang til psykoterapi. Min måde at praktisere psykoterapi kan betegnes som integrativ. Integrativ psykoterapi indebærer, at jeg ikke afgrænser mig til én bestemt terapiform, men derimod udvælger forskellige metoder ud fra, hvad der passer bedst til dig. Du kan læse mere om, hvordan jeg tilrettelægger behandlingsforløb her.
Psykodynamisk terapi
I psykodynamisk terapi er der fokus på at få indsigt i og udleve vanskelige følelser og indre, ubevidste konflikter. I denne terapiform identificeres følelser, impulser, ubevidste ønsker og mønstre, der opstår i relationer med andre mennesker.
Vores opvækst tillægges i denne behandlingsform en stor værdi. Her grundlægges mange af vores ubevidste og automatiske måder at forholde os til os selv og andre på. Alt afhængigt af vores opvækst udvikler vi forsvarsmekanismer. De kan sammenlignes med et psykisk immunsystem, som beskytter os mod overvældende og truende følelser og oplevelser. Sådanne mekanismer har en central indflydelse på, hvordan vi møder og fortolker andre mennesker. Dog er det ikke altid, at vores forsvarsmekanismer er sunde for os. Selvom de havde en meningsfuld og beskyttende funktion tidligere i livet, kan de senere blive forstyrrende for os og gøre vi “sidder fast i fortiden”. Er det tilfældet skaber de ofte uhensigtsmæssige konflikter enten med os selv eller andre.
Der vil i denne terapiform også være stort fokus på relationen mellem psykolog og klient, da vores samspilsmønstre og forsvarsstrategier typisk vil vise sig i terapilokalet. I psykodynamisk terapi får man dybere selvindsigt og kontakt til sine følelser. Det er en terapiform, der søger at forløse ubevidste konflikter, give os en større forståelse for os selv og gøre at vi føler os mere ‘hele’. Umiddelbart uforståelige reaktioner og tilstande vil fremstå meningsfulde, når de forstås som mønstre, vi har opbygget tidligere i livet.
Kognitiv terapi
Der findes forskellige former for kognitiv terapi – fx metakognitiv terapi, kognitiv-adfærdsterapi eller mindfulness-baseret kognitiv terapi. De anvendes hyppigt med god effekt over for eksempelvis angstlidelser, depression og OCD.
Kognition kan groft sagt oversættes til tænkning. I kognitive former for terapi er der fokus på at kortlægge mønstre i vores tænkning, som har en negativ indflydelse på os. Man taler ofte om begrebet ‘den kognitive diamant’, som er en model, der illustrerer hvordan vores tanker, handlinger, kropsfornemmelser og følelser påvirker hinanden.
En stor del af vores tænkning foregår automatisk, og vi er ikke altid bevidste om den. Dette er i mange situationer en fordel, da det sparer os en del mental energi. Dog kan det blive problematisk, når vores tænkning ikke svarer til de faktiske forhold hos os selv eller i omverdenen. For eksempel ved at man er overdreven skeptisk, bekymret eller sortseende. Det kan dog være svært at finde en udvej og tænke anderledes. Man kan få opfattelsen af at “det er bare sådan verden er”.
Formålet i denne terapiform er, at man lærer at blive mere realistisk i måden, hvorpå man fortolker sig selv og omgivelserne. Dette gøres gennem en kortlægning af personens uhensigtsmæssige tænkning, hvilke temaer/grundantagelser tænkningen kredser om, og hvordan tænkningen påvirker personens handlinger, kropsfornemmelser og følelser. Dernæst identificeres faktorer, der bidrager til at vedligeholde udfordringerne, og hvilke konsekvenser de har. Dernæst består behandlingen i metoder til at erstatte uhensigtsmæssig tænkning med alternative og mere sunde/realistiske måder at fortolke verden på. Der anvendes tit en række forskellige teknikker og øvelser, som man kan tage med sig uden for terapien.
I sammenligning med en psykodynamisk tilgang, vil der her være mere fokus på nutiden frem for fortiden og på bevidste tanker frem for ubevidste følelser/konflikter. Jeg tænker ikke en psykodynamisk- eller kognitiv tilgang som et enten-eller, men har derimod positive erfaringer med at kombinere principperne fra dem begge.
Krisehjælp
Krisehjælp foregår ofte umiddelbart efter, at man har være involveret i en akut kritisk hændelse. Det kan eksempelvis være dødsfald, trafikuheld, overgreb etc. Det kan her have en gavnlig effekt at tale med en psykolog om hændelsen, og hvordan man er påvirket af den.
Krisehjælp er ofte kortere forløb, som tilbydes umiddelbart efter, den kritiske hændelse har fundet sted. Det kan både foregå individuelt såvel som i små grupper. Krisehjælp handler om at få støtte til at bearbejde og forstå ens reaktioner efter en krise. Formålet er at mindske risikoen for, at der opstår varige psykiske følgevirkninger. Derudover medvirker krisehjælp til, at det er lettere at komme igennem den svære periode efterfølgende.
Vi reagerer forskelligt når vi er i krise. Normale reaktioner kan være angst, fortvivlelse, træthed, tristhed, søvnløshed, irritation, rastløshed, følelsesløshed, meningsløshed, tankemylder, koncentrationsbesvær etc. Sådanne reaktioner er naturlige, når man er berørt af en voldsom hændelse. Krisehjælpen understøtter bearbejdningsprocessen. Det har ofte en beroligende effekt at forstå, at man ikke er ved at blive skør, men at ens reaktioner ofte er normale reaktioner.
Hvis flere personer har været involveret i den sammen hændelse, kan det sommetider være en fordel, at krisehjælpen foregår i en gruppe. I forløbet gennemgås hændelsen og de følelser/tanker den har afstedkommet. Man får indsigt i typiske reaktioner, hvordan man håndterer sine reaktioner, og hvilke reaktioner man skal være særligt opmærksomt på.
Parterapi
Der kan være mange grunde til at søge parterapi eksempelvis: Utroskab, jalousi, tab af gnist/intimitet, tilbagevendende konflikter og fastlåste samspilsmønstre, kommunikationsvanskeligheder, tab i familie, sygdom, svigt og savn af anerkendelse. Når det et gået skævt i forholdet, og man ønsker at reparere det, kan parterapi være meget hjælpsomt. Parterapi handler nemlig om at give forholdet en chance og et nyt liv.
Det kan være vanskeligt at gennemskue tilbagevende sammenstød og mønstre, når man befinder sig i “orkanens øje”. Ligeledes kan det være svært at se løsninger og måder at komme videre på. Dette kan give fornemmelsen af at alt håb er ude og gøre, det svært at tro på, at man kan genfinde, det der engang førte en sammen.
Konflikter i parforhold opstår tragisk nok ofte på baggrund af gentagne oplevelser med misforståede hensyn. Det er min erfaring, at man i udgangspunktet forsøger at gøre noget godt for hinanden, som desværre ikke altid lykkedes. Gentagne oplevelser med at mislykkedes med sine positive intentioner/hensyn kan være frustrerende og medføre, at man føler sig afvist, såret og vred. Man får i parterapi hjælp til at sætte ord for nogle af de maskerede forventninger, behov og ønsker man har i forholdet, for at det bliver nemmere at imødekomme og forstå hinanden. Parterapi handler således ikke kun om, frustrationer om “det der ikke har fungeret” men rummer i højere grad et fremtidsperspektiv ift. hvordan man undgår uhensigtsmæssige samspilsmønstre fremover.
Psykologens rolle er at være neutral, og hjælpe begge parter med at sætte ord på deres oplevelser i forholdet og med at forstå hinanden. Kommunikation er ofte et centralt problem, og derfor vil der være fokus på at styrke denne i terapien. Psykologen hjælper parterne med at forstå nogle af de fastlåste mønstre, der gentager sig mellem dem.
Online terapi
Jeg tilbyder online psykoterapi via mediet Whereby. De ovenstående terapiformer, kan integreres i et online terapiforløb.
For nogle vil det være appellerende med et online forløb. Der kan være forskellige motiver og fordele ved at vælge et online forløb. Eksempler herpå kan være en travl hverdag, afstand til klinikken, fleksibilitet, angst ved at begive sig ud i verden eller fysiske handicap, der forhindrer en i at komme til klinikken.
Jeg har positive erfaringer med at tilbyde online forløb. Det er dog vigtigt at mikrofon, lyd, kamera og internetforbindelse fungerer godt, da det ellers bliver til gene for samtalerne.
Det er muligt at kombinere et forløb med fysisk fremmøde med online sessioner. Nogen vælger således at afprøve terapi online og kan efterfølgende tage stilling til, om de har mod på at møde fysisk op i klinikken. Andre starter fysisk og overgår sidenhen til online sessioner.
En ulempe ved online terapi er dog, at relationen til psykologen kan føles mere distanceret. Det giver sig selv, at man fornemmer hinandens tilstedeværelse på en anden måde på video. Man kan ikke registrere mimik, kropssprog, høre nuancer i stemmen etc. i samme grad. For nogle indebærer det, at de bruger mere energi på at være investeret i en session, og for andre har det ikke nogen nævneværdig betydning.