kontor
Billede af Victor Aagaard Jacobsen

Velkommen til Aagaard Psykologklinik. Mit navn er Victor Aagaard Jacobsen, og jeg arbejder som selvstændig psykolog i Aarhus V.

Jeg har erfaring med psykoterapi over for en bred vifte af problemstillinger. Jeg tilbyder integrativ psykoterapi, hvilket indebærer, at jeg kombinerer principper og teknikker fra forskellige terapiformer, så terapien passer bedst til netop dig. Jeg er især inspireret af kognitiv- og psykodynamisk psykoterapi.

Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt rum, hvor man føler sig tilpas. Psykoterapi handler først og fremmest om en positiv relation, hvor man bliver mødt med forståelse og respekt, for de tanker og følelser man har. Alle mennesker kan i løbet af deres liv blive ramt kriser og modgang, som det kan være vanskeligt at håndtere på egen hånd. Når det er tilfældet, vil samtaler med en psykolog som regel være en konstruktiv og udviklende proces, der hjælper en med at komme igennem den svære tid.

Online tidsbestilling

Du kan bestille din tid online ved at trykke på nedenstående link.

Overvejer du om terapi er relevant for dig?

Andre har haft gavn ved at snakke med mig om temaer som:
  • Jeg føler mig trist, uoplagt og finder ikke glæde i det jeg plejer.
  • Jeg føler mig ikke god nok og har svært ved at acceptere mig selv.
  • Jeg føler et stort behov for kontrol og perfektionisme, som belaster og forhindrer mig i at være til stede og glad.
  • Jeg undgår sociale situationer.
  • Jeg føler en ubehagelig indre uro, som jeg har svært ved at forstå.
  • Jeg føler mig bange og undgår bestemte situationer.
  • Jeg føler ikke jeg kan finde mening i tilstedeværelse, og at jeg kan kende mig selv i de ting jeg gør.
  • Jeg forstår ikke mine egne følelser.
  • Jeg føler, at andre ser kritisk på mig.
  • Jeg spiser mere end jeg burde.
  • Jeg føler mig stresset og har problemer på mit arbejde/studie
  • Jeg har været involveret i/overværet en ulykke og kan ikke stoppe med at tænke på det/får flashbacks.
  • Jeg har mistet en nærtstående og har svært ved at håndtere alle følelserne og tankerne.
  • Jeg har svært ved at stole på andre.
  • Jeg har svært ved at sige fra og oplever at gøre hvad andre forventer af mig fremfor, hvad jeg selv vil.
  • Jeg har svært ved at finde ud af, hvem jeg er.
  • Jeg har det med at komme i konflikt med folk omkring mig.
  • Jeg savner intimitet og nærvær i mit forhold.
  • Jeg har svært ved at finde mig til rette i rollen som forælder.
  • Jeg oplever tankemylder, mareridt og har svært ved at sove.
  • Jeg føler mig jaloux og mistroisk over for min partner
  • Jeg er pårørende til en psykisk syg person og har svært ved at rumme det
  • Jeg har selvmordstanker.
  • Jeg vil gerne være tættere sammen med andre, men tør ikke
  • Jeg har været længe i et dysfunktionelt forhold
  • Jeg har oplevet et overgreb
  • Jeg skammer mig over mig selv.
  • Jeg har været min kæreste utro
  • Jeg føler mig ensom.
  • Jeg er usikker på mig selv som forældre eller partner.
  • Jeg har fået en alvorligt sygdom eller et alvorligt handicap, som jeg skal lære at leve med.
  • Mit liv er kaotisk og jeg kan ikke finde nogen struktur i min hverdag.


Jeg er uddannet cand. psych. og er autoriseret som psykolog af Dansk psykolognævn. Jeg har de seneste år arbejdet som selvstændig psykolog på Frederiksberg. Tidligere har jeg været i voksenpsykiatri. Derudover har jeg arbejdet som psykolog med børn og unge på forskellige institutioner. Jeg beskæftigede mig dengang med relationen mellem forældre og børn, og hjalp med at løse konflikter herimellem.